I Aagaard Engineering er vi i øjeblikket to ingeniører; en designingeniør og en el-ingeniør. Vi kommer med meget forskellige baggrunde og herunder kan du læse meget mere om vores kompetencer og værdier.
Ayla Aagaard
Uddannelse: Diplomingeniør i Integreret Design, SDU, 2016
“Med min baggrund som Integreret Designingeniør er produktudvikling min spidskompetence. Jeg brænder for udvikling af innovative produkter, der kombinerer teknologi, design og brugeroplevelser.
I produktudviklingsprocessen kan jeg bidrage med erfaring indenfor: materialer, formgivning og design, økonomi, miljø samt konstruktion. Ydermere har jeg stor erfaring med teknisk dokumentation. Jeg er yderst detaljeorienteret og gør en dyd ud af at dokumentere hele udviklingsprocessen for at sikre høj kvalitet og lav fejlmargen.“
Spidskompetencer:
Jeg arbejder ud fra den af kunden definerede ramme og eksisterende designmanual samtidig med at skubbe til ”vi plejer” mentaliteten. Igennem fælles udvælgelse når vi frem til retningen og får skabt et koncept, der skaber værdi for både virksomhed og slutbruger.
Det er vigtigt for mig at opbygge mine 3D-modeller så simpelt som muligt, så de let kan overtages af virksomheden til eventuelt senere videreudvikling internt.
Når jeg laver produktionstegninger, sørger jeg altid for at de er tilpas detaljeret, uden at det skal være et fordyrende led. At skabe balance mellem funktion og produktionsmetode.
Jeg har øje for detalje og stor erfaring i at kvalitetstjekke tegninger for manglende mål og forkerte/manglende tolerancer. Jeg går op i, at tegningerne er tydelige og let læselige for modtageren.
Med mig på sidelinjen til projektstyring får I en koordinator, der holder styr på alle interessenter, sørger for højt kommunikationsniveau og en teamspirit ud over det sædvanlige. Jeg elsker at motivere og sørge for at vi spiller hinanden gode, så vi udnytter alle vores kompetencer bedst muligt og er på vagt overfor mulige faldgruber. Jeg tror på, at det er i tværfaglige teams, innovative løsninger skabes.
Struktur, ensartethed og kontinuerlighed er nogle af mine største kæpheste og jeg brænder derfor for at få skabt det allerbedste fundament for et arbejdsflow, hvor ingen er i tvivl om, hvordan tingene skal gøres. Med en klart dokumenteret historik ved vi, hvad vi gjorde, og hvorfor vi gjorde det – hvad der virkede og hvad der ikke gjorde. Klare nedskrevne procedurer sikrer høj og ensartet kvalitet og minimerer risikoen for at fejl når hele vejen til kunden.
Jeg har et stort kreativt hjerte og med simpel grafik eller video kan man forklare langt mere end muligt med tekst – show it, don’t tell it.
Når jeg læser en tekst, sidder jeg alligevel automatisk og retter det i hovedet. Grammatiske fejl, stavefejl, trykfejl og tanketorsk opstår, når tingene skal gå stærkt. Lav dit udkast og lad mig rette det til. Hvorfor ikke få din tekst hævet til det professionelle niveau, den fortjener?
Jonas Aagaard
Uddannelse: Elektriker, OTS, 2009 & Diplomingeniør i Datateknik og Elektronik, SDU, 2015
“Jeg er udlært elektriker og efterfølgende diplomingeniør i datateknik og Elektronik, hvilket har givet mig en uvurderlig indsigt i både den håndværksmæssige og teoretiske del af mit arbejde. Med denne kombination forstår jeg at levere et produkt, der tilgodeser begge verdener – uden at gå på kompromis. Jeg har i min karriere bevæget mig bredt og har derfor erfaring fra både fødevareindustrien, procesindustrien (gas og Pharma) hvilket betyder, jeg har god erfaring med arbejde i kritiske miljøer, herunder functional safety. I mit arbejde lægger jeg vægt på kvalitet, optimering og dokumentation af arbejdet, men lige så vigtigt går jeg aldrig på kompromis med sikkerheden.“
Spidskompetencer:
Jeg arbejder ud fra de definerede rammer som der i fællesskab er blevet aftalt. Hvis der undervejs skal skiftes retning, sørger vi i fællesskab for, at det er veldokumenteret. Årsagen til ændringen kan være mange, men vigtigst af alt, er den dokumenterede proces.
Når jeg udfører commissioning, sikrer jeg følgende inden anlægget/systemet tages i brug: En grundig test og verifikation, systematisk sikring af alle installationer, samt at deres funktioner lever op til de krav og standarder, der er påkrævet. Al dokumentation bliver kontrolleret og tjekket igennem, så det stemmer overens med det installerede. Ved as-built opgaver søger jeg for, at materialet bliver opdateret korrekt, så det sikres, at anlægget/systemets dokumentation er ajourført.
Når jeg agerer som site manager koordinerer og styrer jeg aktiviteter på site for at sikre fremdrift, kvalitet og sikkerhed i projektet.
Som site supervisor har jeg det daglige tekniske tilsyn på site, der sikrer korrekt udførelse af installationer i henhold til tegninger og specifikationer.
Ved tilsyn af el-arbejder i forbindelse med anlægsarbejde, har jeg stor fokus på det udførte arbejde. Jeg lægger først og fremmest vægt på, om det udførte arbejde lever op til det aftalte i forbindelse med udbudsmaterialet. Ydermere sikrer jeg mig, at det er udført korrekt i forhold til den pågældende lovgivning/standard. Undervejs foretager jeg stikprøvekontrol.
Når jeg holder opsyn af byggepladsen i forbindelse med anlægsarbejde, har jeg fokus på sikkerheden, herunder bl.a. om man har den rigtige beklædning på, er flugtveje synlige med fri adgang og korrekt brug af værnemidler.
Fælles for både tilsyn og opsyn er, at jeg går meget op i, at pladsen er ryddelig for at højne sikkerheden.
QA –> Fokus på kvalitetssikring. Det er vigtigt for mig at arbejde med klare processer og gældende procedure, som skal forebygge fejl.
QC –> Fokus på kvalitetskontrol. Jeg inspicerer det færdige produkt for fejl og mangler og tester herefter produktet.
Jeg påtager mig det overordnede ansvar for den el-tekniske del af projektet. Jeg sikrer at den el-tekniske del lever op til det aftalte, samt tager mig af de benspænd som evt. måtte dukke op undervejs.
Ligeledes holder jeg styr på, at kravsspecifikationerne og standarder overholdes, samt evt. afvigelser bliver dokumenteret.
Som den faglige ledelse af virksomhedens teknikere sikrer jeg, at medarbejderne er up-to-date med den nødvendige viden, for at kunne påtage sig den pålagte opgave. Jeg kan ligeledes fungere som sparringspartner for teknikerne. Jeg sikrer mig selvfølgelig også at teknikerne er i besiddelse af – og bekendt med – den nødvendige dokumentation.
Står jeres virksomhed overfor en større standardisering, kan jeg supportere med at strømline jeres procedure og manualer og være med til at sikre ensartethed og flow.
